Hvad Er En Labradoodle? Læs Mere Om Den Sjove Blanding Her
En labradoodle er en meget ny hunderace, som er indehaver af måske det sødeste navn til en race. Det er en blanding mellem en labrador retriever og en storpuddel. Vi har valgt at kaste lys over denne blanding i dag, som er et forsøg på at fremavle en allergivenlig hund.
Hvad er en Labradoodle? Labradoodle stammer fra Australien, hvor man har krydset en Labrador Retriever med en storpuddel. Navnet stammer fra slut 1980’erne. Dette bliver kaldt en designerhund, hvor man har prøvet at kombinere nogle af egenskaberne fra de andre racer, så man eksempelvis kan få en mere allergivenlig hund.
Da en labradoodle er en blandingshund, bliver det stadig ikke betragtet som en anerkendt race, da egenskaberne kan variere mere, end de normalt gør ved en rendyrket racehund. Hunden er blevet opdrættet efter mange forskellige principper, hvor det især finder sted i Australien og USA.
Labradoodle som familiehund
Det er svært at komme med en decideret beskrivelse af, hvordan en labradoodles temperament er, da krydsningen mellem racerne er forholdsvis ung og de er blevet opdrættet under vidt forskellige forhold. Der er derfor stor forskel på, hvordan en labradoodle kan ende med at være, men den får som regel nogle gode træk fra begge de to racer.
En labrador retriever og en storpuddel er begge vandapporterende jagthunde, som er kærlige af sind og elsker vand. Hunden er designet til at blive en familie- og allergivenlig servicehund. Der kan som sagt være stor forskel, og man ved derfor ikke, hvilken pels og pleje, som hunden kræver.
En Labrador Retriever er kendt for at være verdensmester i at fælde, og også den mest udbredte hunderace i verden. En puddler er kendetegnet ved deres krøllede pels, og disse kræver som regel også en del pelspleje.
En puddel er verdens tredje mest udbredt hund, og hvis man krydser disse to racer til en sød labradoodle, kan man få en utrolig sød familiehund, som er forholdsvis nem at træne.
Labradoodle Fakta
- Oprindelsesland: Australien
- God familiehind
- Nem at træne og god svømmer
- Levetid: 12-16 år
- Mellemstørrelses hund
- Mange forskellige farver
Hos BlackBaily elsker vi hunde, som vi mener, ligesom mange andre, er menneskets bedste ven. Husk derfor at gøre en masse overvejelser inde du anskaffer dig en labradoodle, da de hader at være alene. En labradoodle vil hjælpe dig med at holde dig aktiv, og give dig en masse kærlighed. Husk derfor at gengælde dette.
Hvis du vil vide mere om en Labrador Retreiver kan du følge disse to links til artikler vi har skrevet om racerne: